Resonans
Fuglesangen fra buret bag
trommehinderne splintrer
ruder med sprøjt af smeltet
rygrad - så indædt, igen
regner brændende uld
gennem nervebanerne
strammet til uden varsel
forud - så indædt igen
vælter ekko af opbrugt
luftrum sine bjerge af
skrot over hver eneste
flugtvej - så indædt igen
driver resonansen sin issyl
gennem søvnløse flakkende
tanker - så indædt igen
kæmper de sidste synapser
forgæves mod entropiens
hærværk - så indædt igen
skubber spinkle hænder
mod porten lukket i vrede
bag sig - så indædt, igen
brænder sikringstrådene
spruttende et splitsekund
over - så indædt igen
stråler afmagten sort fra
kraniet nu igen trepaneret
perfekt - så indædt, igen
og igen og igen
